
Ann E. Knudsen
Ann Elisabeth Knudsens arbejdsområde ligger i krydsfeltet mellem hjernens funktion, udvikling og læring. Med en baggrund som cand.mag. i dansk og psykologi har Ann specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Gennem studier, diverse forskningsprojekter, formidling og ikke mindst praksiserfaring har Anns arbejdsfelt været inden for viden om hjernens udvikling og funktion, som hun også har skrevet bøger om, og som hun holder massevis af foredrag om.
Ann E. Knudsen
Forfatter

Bjarne List Nissen
Bjarne er komponist, pianist og musiklærer. Han er vild med at skrive musik til børn – svedig hiphop, blød bossa, cool jazz og smukke julesange til englebørn. Bjarne sørger for, at konferencen bliver startet på bedste vis med morgensang, der skaber fællesskab og god stemning.
Bjarne List Nissen
Komponist

Gitte Møldrup Frederiksen
Gitte er ordblindekonsulent ved Videncenter for sprog og læsning i Silkeborg Kommune. Gennem hendes arbejde i videncenteret supporterer hun folkeskolerne i Silkeborg Kommune med sparring og praksisnær Co-teaching. Her er der fokus på læringsmiljøet og at give ordblinde elever deltagelsesmuligheder og et øget læringsudbytte.
Gitte Møldrup Frederiksen
Ordblindekonsulent

Kristina Junker Stengaard
Kristina arbejder med udvikling og forandringer på skoleområdet og brænder for at gøre en forskel for ordblinde elever. Til dagligt er hun specialpædagogisk konsulent i Esbjerg Kommune, hvor hun bl.a. arbejder med udvikling af Støttefunktion for ordblinde elever.
Kristina Junker Stengaard
Specialpædagogisk konsulent

Randi Hedelund Jeppesen
Randi Hedelund Jeppesen er uddannet lærer. Hun lever selv med ordblindhed og er afhængig af at bruge læse- og skriveteknologi (LST) for at kunne læse og skrive. Randi er indehaver af virksomheden Hjælp til Ord, hvor hun blandt andet underviser lærere, elever og forældre i ordblindhed og brugen af LST. Hun holder også foredrag om livet som ordblind og giver sparring til læsevejledere, DR, TV2 og Nota. I 2018 udgav Randi Hedelund Jeppesen bogen ”Hvad står der? – en fortælling om at finde vej i livet som ordblind”.
Randi Hedelund Jeppesen
Lærer

Trine Nobelius
Trine Nobelius er chefkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og har stor viden og erfaring med ordblindhed. Trine giver kvalificerende sparring og svar omkring de tvivlsspørgsmål, der opstår, når fx risikotesten skal tages, når elever er testet ”gule” eller om god undervisning til elever med ordblindhed.
Trine Nobelius
Chefkonsulent
Ordblindesporet Lærfest’24
Konferencen byder på et spændende program med den nyeste forskning om den ordblinde hjerne, personlig beretning og vigtige input til organisering og tilrettelæggelse af undervisning, der skaber deltagelsesmuligheder for elever med ordblindhed.
Efter konferencen fører sporet ned i udstillingen, hvor I bliver guidet til udstillere, der inspirerer med spændende nye materialer til den gode ordblindeundervisning.
Maria Ulrik Pedersen CFU Absalon og Wizkids guider jer igennem en inspirerende dag med tid til refleksion og fordybelse, ny inspiration og videndeling.
Maria Ulrik Pedersen |
|
Om Ordblindesporet
Lærfest afholder i samarbejde med Wizkids en spændende konferencedag om ordblindhed og læsevanskeligheder. Konferencen henvender sig til læsevejledere, lærere, konsulenter og ledere og andre med interesse for ordblindvenlig undervisning.
Praktisk om dagen
- Tid: onsdag den 13. marts 2024, kl. 08.30 -14.15, og herefter udstilling til klokken 16.00.
- Sted: Mødelokale 20
- Pris: 1000,- + moms inkl. frokost og kaffe
Når du har udfyldt formularen modtager du en mail med bekræftelse på din tilmelding. Du behøver ikke at printe din billet, men blot vise din bekræftelse på mobiltelefonen. Bekræftelsen indeholder en stregkode, som vi scanner for at registrere din ankomst.
Program
kl. 08.30 - 8:45 Morgenkaffe
Kl. 8.45 - 09.10 - Velkomst v. CFU og Wizkids og morgensang
Velkomst v. CFU og Wizkids og morgensang v. Bjarne List Nissen
Kl. 09.15 - 10.00 - At finde vej i livet med ordblindhed
At finde vej i livet med ordblindhed v. Randi Hedelund Jeppesen
Gennem sin vedkommende og personlige beretning vil Randi stille skarpt på, hvordan det kan være at leve med ordblindhed og ikke kunne holde fri fra det – og hvordan det er hver dag at være afhængig af at anvende læse- og skriveteknologi til al læsning og skrivning.
Oplægget giver inspiration til arbejdet med mennesker med ordblindhed og gør os klogere på, hvorfor det ikke er nok at sige: ”Elever med ordblindhed kan jo BARE bruge tale-til-tekst eller oplæsning.”
Kl. 10.00 - 10.15 - Pause
Kaffe / te
Kl. 10.15-11.15: Understøttelse af elever med ordblindhed i klasserummet
Understøttelse af elever med ordblindhed i klasserummet - hvordan sikrer vi, at elever med ordblindhed kan deltage i undervisningen i klassen? v. Gitte Møldrup Frederiksen og Kristina Junker Stengaard
Gitte og Kristina snakker om forskellige perspektiver og dilemmaer i konsulentens arbejde med at understøtte elevers læring og deltagelsesmulighed i klassen. De kommer bl.a. ind på, hvordan konsulentens rolle kan se ud i klasserummet, når undervisningen er i gang, og hvilke benspænd man kan opleve i den sammenhæng. Samtalen kommer også til at dreje sig om samarbejdet mellem lærere og konsulenten ved vejledningsbordet – hvad er virksomt, og hvad gør vi, hvis det er svært?
I samtalen vil de spore sig ind på pointer i forhold til kompetenceudvikling i personalerummet.
Gitte og Kristinas samtale tager udgangspunkt i praksis og overvejelser omkring denne i Silkeborg Kommune og Esbjerg Kommune.
Kl. 11.15 - 12.15 - Frokost
Der serveres frokost, og efterfølgende er der tid til at besøge Lærfests mange stande og events.
Kl. 12.15-12.55: Ordblindhed og andre sprog- og læsevanskeligheder
Ordblindhed og andre sprog- og læsevanskeligheder v. Trine Nobelius
Vigtige opmærksomheder fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Kl. 13.00-14.00: Børn med alle slags hjerner og sprog
Børn med alle slags hjerner og sprog v. Ann E. Knudsen
Ordblindhed er ikke en sygdom; det er en anderledes måde at bruge hjernen på.
I dette oplæg vil du få svar på, hvad den nyeste hjerneforskning bidrager med i forståelsen af sprogvanskeligheder og muligheder for at hjælpe eleverne bedst muligt.
Er det at have to sprog fx en hjælp eller en hæmsko?
Bliver ordblinde kognitivt udmattede, fordi arbejdshukommelsen er på overarbejde?
Hvad kan vi gøre for at modvirke lav selvværdsfølelse, inden det bliver til en ‘ond cirkel’?
Kl. 14.00-14.10: Fælles afslutning
Fælles afslutning, inden I følger ordblindesporet ned i udstillingen på egen hånd