" /> Skoleprojektområdet

Skoleprojektområdet

Mød et skoleprojekt, som alle bør kende!


Glæd dig til at opleve fremragende eksempler på praksis, når vi i skoleprojektområdet inviterer skoler ind for at præsentere noget af det, de lykkes allerbedst med. Vi skaber et levende miljø, hvor elever sammen med deres lærere udstiller og præsenterer deres projekter i arbejdende udstillermiljøer.

 

Du finder Skoleprojektområdet øverst i B2. Kig ind og vær med lige dér, hvor den gode praksis begynder!

 

Glæd dig til at møde:

Skoleprojektområdet er sponseret af CFU Danmark og Højer Møbler

600 A. Sønderskov-Skolen fra Sønderborg: Energipatruljen

Kom og oplev Sønderskov-Skolens arbejde med Energipatruljen. Energipatruljen er en flok elever fra vores overbygning, der arbejder med at gøre de mindre elever på skolen bevidste om klima og miljø.

 

600 B. Læringshuset fra Hedehusene: Empatisk kunst med brug af A.I. og 3D-teknologi

5. årgangs projektspørgsmål: Hvordan kan vi som kunstnere udvikle et empatisk kunstværk, der fortæller vores historie ved brug af A.I. og 3D-teknologi?

Eleverne har taget udgangspunkt i et familiefoto og i dialog med ChatGPT udviklet empatiske 3D-kunstværker. 5. årgang vil præsentere deres værker og proces til Lærfest samtidig med, at vi vil transmittere live fra Læringshusets egen Læringsfestival.

Der vil også være mulighed for, at gæsterne kan lave egne små 3D-skulpturer.

600 C. Frederikssund Gymnasium fra Frederikssund: Lær-Forstå-Gro og MakerVærket

Frederikssund Gymnasium præsenterer to eksempler på tværinstitutionelt samarbejde, som begge er bundet op omkring virkelighedsnær undervisning.

På standen vil Frederikssund Gymnasium fremvise produkter samt producere undervisningsmaterialer on site til uddeling, så interesserede får såvel artefakter, informationsmateriale og inspiration med sig hjem.

 

600 E. Skolen på Grundtvigsvej fra Frederiksberg, Kbh.: Projektbaseret læring - fra idé til exhibition

Her vil I kunne opleve børn fra 8. klasse, som vil arbejde med dét projekt, de pt. er i gang med: ”Skab den perfekte skole”. Børnene vil, udover at arbejde fagligt, kunne fortælle om, hvordan de oplever projektbaseret undervisning. Derudover vil vi (lærere) præsentere vores planlægningsværktøjer, som vi altid benytter, når vi planlægger et projekt.

 

600 H. Sct. Nicolai Skole fra Køge: DemokraTid i grundskolen

Oplev, hvordan Sct. Nikolai Skole systematisk arbejder med elevdemokrati på skoleskemaet. DemokraTid fokuserer primært på at danne eleverne til ansvarlige og demokratiske mennesker, der bliver bevidste om, at de selv kan gøre en forskel for dem selv og fællesskabet.

Forløbet er en del af Sct. Nicolai Skoles skolehverdag. DemokraTid er skemalagt for alle klasser og bruges hver uge til især at drøfte elevernes særlige dage, men også hvad der ellers rører sig i klasserne.