" /> Oplægsholdere

Oplægsholdere og paneldeltagere

Ann E. Knudsen

Ann Elisabeth Knudsens arbejdsområde ligger i krydsfeltet mellem hjernens funktion, udvikling og læring. Med en baggrund som cand.mag. i dansk og psykologi har Ann specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Gennem studier, diverse forskningsprojekter, formidling og ikke mindst praksiserfaring har Anns arbejdsfelt været inden for viden om hjernens udvikling og funktion, som hun også har skrevet bøger om, og som hun holder massevis af foredrag om.

Bjarne Nissen

Bjarne List Nissen

Bjarne er komponist, pianist og musiklærer. Han er vild med at skrive musik til børn – svedig hiphop, blød bossa, cool jazz og smukke julesange til englebørn.

Bjarne sørger for, at konferencen bliver startet på bedste vis med morgensang, der skaber fællesskab og god stemning.

Gitte Møldrup Frederiksen  

Gitte er ordblindekonsulent ved Videncenter for sprog og læsning i Silkeborg Kommune. Gennem hendes arbejde i videncenteret supporterer hun folkeskolerne i Silkeborg Kommune med sparring og praksisnær Co-teaching. Her er der fokus på læringsmiljøet og at give ordblinde elever deltagelsesmuligheder og et øget læringsudbytte.

Kristina Junker Stengaard

Kristina Junker Stengaard

Kristina arbejder med udvikling og forandringer på skoleområdet og brænder for at gøre en forskel for ordblinde elever. Til dagligt er hun specialpædagogisk konsulent i Esbjerg Kommune, hvor hun bl.a. arbejder med udvikling af Støttefunktion for ordblinde elever.

Randi Hedelund Jeppesen

Randi Hedelund Jeppesen

Randi Hedelund Jeppesen er uddannet lærer. Hun lever selv med ordblindhed og er afhængig af at bruge læse- og skriveteknologi (LST) for at kunne læse og skrive. Randi er indehaver af virksomheden Hjælp til Ord, hvor hun blandt andet underviser lærere, elever og forældre i ordblindhed og brugen af LST. Hun holder også foredrag om livet som ordblind og giver sparring til læsevejledere, DR, TV2 og Nota.

I 2018 udgav Randi Hedelund Jeppesen bogen ”Hvad står der? – en fortælling om at finde vej i livet som ordblind”.

Trine Nobelius

 

Trine Nobelius

Trine Nobelius er chefkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og har stor viden og erfaring med ordblindhed. Trine giver kvalificerende sparring og svar omkring de tvivlsspørgsmål, der opstår, når fx risikotesten skal tages, når elever er testet ”gule” eller om god undervisning til elever med ordblindhed.