Om stande

Om stande

Stande

på Lærfest

 

Stand i Kongressalen
Kongressalen er messens centrale udstillerområde, som for mange besøgendes vedkommende er det første sted, de søger hen. Salen er stor med højt til loftet. Her er ingen dagslys.

Stand i Balkonen
Balkonen ligger med sin placering oven over Kongressalen centralt og med synlig opgang fra Kongressalens store foyer. Balkonen kan ved mange besøgende opleves kompakt, og er temperaturen høj udenfor, kan det mærkes på balkonen. De stande, der ligger ud mod foyeren,

har udelukkende skillevægge og ingen bagvægge.

Stand i Arkaden
Arkaden er hovedstrøget gennem Aarhus Congress Center, og i den del af arkaden, der ligger foran Kongressalen, er en række stande placeret. Her er et stort flow af folk, og alle messedeltagere kommer naturligt forbi. Man må være indstillet på, at også folk, der skal i fitnesscenter eller blot bruger ACC som gennemgang, vil passere. Der kan forekomme temperatursvingninger i arkaden, og det kan opleves ekstra koldt, varmt eller blæsende, alt efter hvordan vejret arter sig.

Stand i Scandiasalen
Scandiasalen vender i 2025 tilbage som en del af messens udstillingsområde. Den rummelige konferencesal, som er en del af Radisson Blu-hotellet, ligger på niveau med hovedindgangen i ACC og dermed tæt ved oplægslokalerne. Der vil være udstilling i en del af salen, mens en anden del danner ramme for årets konference for skoleledere. Der er væg-til-væg-tæppe i salen. I Scandiasalen kan man ikke hænge noget ned fra loftet. Højden på skillevæggene vil her være lidt lavere end i de øvrige standområder. Max højde er 2,20 m.

Depotrum
For udstillere i Aarhus Congress Center (Kongressal, Balkon, Arkade):
Der er containere til rådighed ved messeområdet. Hver udstiller har rådighed over et areal på én kvm. Hvis der er behov for yderligere plads til opbevaring, er det på udstillerens egen foranledning og regning. 

For udstillere i Scandiasalen:
Det er et område i den ubemandede garderobe som skærmes af, og som kan bruges til opbevaring af mindre kasser mv. Hvis der er behov for yderligere plads til opbevaring, er det på udstillerens egen foranledning og regning. 



Standpriser

Alle beløb er excl. moms.

Kongressalen: 1.800 kr./kvm. 
Arkaden, Balkon og Scandiasalen: 1.300 kr./kvm

Prisen inkluderer: Hvide vægge, hylder, spotlys og trådløs internetforbindelse og 230 V – men ikke fx gulvtæppe. 

Kablet internetforbindelse: 1.500 kr. for begge messedage

Standudstyr
Ekstra udstyr bestilles direkte hos udstillingsfirmaet BIGINI:
Connie Jung
T: +45 28 40 05 27
E: Connie@bigini.dk


Afbestilling af stand
Bestilling af stand på Lærfest er bindende, men bliver du forhindret i at deltage gælder følgende bestingelser:

  • Ved afbestilling før den 8. januar 2025 opkræver vi et afbestillingsgebyr på kr. 1.000 kr.
  • Ved afbestilling efter den 8. januar 2025 opkræver vi et gebyr svarende til 50% af den samlede pris for dine bestillinger (stand/oplæg/annoncer).
  • Ved afbestilling efter den 1. februar 2025 opkræver vi det fulde beløb for dine bestillinger.

IT kapacitet
Der er trådløst netværk til rådighed ved alle standene. Fast opkobling aftales med BIGINI. 

Standværter
Fra tirsdag kl. 16.00 er der standværter til rådighed for udstillerne i messeområderne.

Standnummer
Hver stand har ved reservationen fået tildelt et standnummer.

Standevents
Hvis en udstiller ønsker en ekstraordinær aktivitet på standen aftales dette senest fredag den 14. marts 2024 med projektlederen: Sara Sejrskild Rejsenhus, sara@via.dk

Salg af materialer
Der er mulighed for at sælge undervisningsmaterialer m.v. fra standen.

Mad og drikkevarer
Der må ikke udleveres mad og drikkevarer fra standen uden en skriftlig forhåndsaftale om betaling med ACC/Radisson Blu.
Kontakt for yderligere information om en evt. betalingsaftale: Tina Agesen-Pagh, tap@via.dk